Fotografier er aktive medspillere i bevarelsen af en fælles kulturarv, men de kan også anvendes til at (re)definere kultur; herunder værdier og traditioner. For når fotografiernes motiver fastfryses i samlinger og organiseres f.eks. i et museum, skaber de ikke blot erindringer om en bestemt fortid, men de organiserer også disse erindringer i en udvikling af fremtiden.
En stor kærlighed til Italien blandet med en altid undersøgende nysgerrighed til det område, hvor jeg opholder mig, er den grundlæggende drivkraft for etableringen af det lokalhistoriske fotomuseum: Gagliano Aterno Museo Fotografico: C’era una volta og for mit studie i bjerglandsbyen Gagliano Aterno i Centralitalien. Fotomuseet tjener således både til at bevare og udvikle den lokale kultur og er samtidig et laboratorium for praksisstudiet af fotografiers betydning i (re)defineringen af rurale bjergområder; hvordan fortiden bliver brobygger til fremtid.
Forberedelserne til fotomuseet tog sin begyndelse allerede i 2013 på den lokale bar, hvor byens ældre mandlige indbyggere nød deres otium over en kaffe og et spil kort. Disse besad et særligt kendskab til landsbyen, dens befolkning og dens hverdagshistorie; byens traditioner og værdier. De var kulturbærere og når vi mødtes på baren, spurgte jeg derfor ivrigt ind til deres fortællinger om landsbyen og deres liv i landsbyen, hvorefter samtalen ofte afsluttede med, at vi skulle mødes igen, for de havde meget mere at fortælle og jeg havde også mange flere spørgsmål. Deres afskedsreplik lød ofte, at de ville medbringe billeder til vores næste møde og det var således via disse samtaler og fremviste fotografier, jeg fik et unikt indblik i landsbyen og dens traditioner og værdier og det var også via de fremviste fotografier, at idéen om, at den sociale praksis billederne og fortællingerne afstedkom, kunne anvendes brobyggende mellem de ældre kulturbærere på baren og de yngre borgere, medborgere, feriegæster, sommerstuderende og andre som gæstede Gagliano Aterno. For akkurat som jeg havde skabt relationer til de lokale kulturbærere, kunne andre også ”mødes i billederne“; i billedernes motiver og via disse skabe nye fællesskaber pga. den fælles relation og interesse i landsbyen. En email til byens daværende borgmester, en tilladelse fra regionen til at opsætte billederne på murene i byens middelalderkonvent samt indsamling af billeder fra byen, emigrerede familier m.fl., resulterede i den første fotoudstilling C’era una volta… i sommeren 2013. Derefter kom der hurtigt flere fotografier til og udstillingen blev således realiseret som en pop-up udstilling flere somre ved forskellige lejligheder.
Siden tog et kandidatstudie i Materiel Kultur Didaktik ved Aarhus Universitet i København museumsprojektet videre til kandidatspecialet, der omhandlede museal didaktik og hvordan billeder kan være en aktiv medspiller i en (re)definering af det enkelte samfunds kultur og de uskrevne hverdagshistorier; traditionerne og værdierne.
I sommeren 2023 åbnede udstillingen i et lokalhistorisk fotomuseum: Gagliano Aterno Museo Fotografico: C’era una volta og indgår således aktivt i (re)defineringen af byen. Og samtidig fortsætter praksisstudiet af, hvordan billederne og museet kontinuerligt kan bidrage til udviklingen af fællesskaber... og lokalsamfundet.
Inge Thormann
Skriv, artikel og interviev om museal didaktik og praksisstudie af fotografiers betydning
Der var engang... (C'era una volta...) sådan begynder et eventyr, sådan hedder fotomuseet i den italienske bjerglandsby Gagliano Aterno, og sådan begynder denne fortælling. En fortælling om denne landsbys kultur, som deles af folk, der har levet deres liv i byen, af nye borgere, af folk med feriebolig i byen m.fl.; folk der indgår i byens fortælling af forskellige årsager og på forskellige tidspunkter i deres liv og af byens eksistens.
Fotomuseet er etableret via bidrag af fotografier og fortællinger fra borgere, medborgere og andre med interesse i byen. Når jeg møder billedbidragere over fotografier, og når besøgende mødes på fotomuseet foran billederne, etableres nye fællesskaber – netop i mødet i fotografiet og det er således en intention, en forventning til billedet og dets indehold, der via involveringen evaluerer og funderer oplevelsen, hvorefter vi også er kulturbærere.
Jeg er pludselig også den, der fortæller om landsbyen og dens indbyggere og er dermed også kulturbærer. Jeg har haft min gang i Gagliano Aterno i flere år, kender befolkningen og kan fortælle deres historie, som ikke længere kun er deres historie, men nu også min historie og når jeg er færdig med at udpege billeder og fortælle, er de unge, jeg deler denne fortælling med, også kulturbærere. Vi deler den samme kulturhistorie via billederne, så den vedbliver at bestå og udvikle sig.
... motivet repræsenterer hans barndom, hvor han har leget i stalden og i haven og dette vil han invitere mig ind i, nu jeg har indskrevet mig på listen over husets ejere... han er tydeligvis for bevæget af det sort-hvide billede fra 1956 - 57 til at stoppe fortællingerne. Billedet hvor hans far og naboens brødre står ved stalden, inspirerer ham til at fortælle om oplevelser fra sin barndom og opvæksten i landsbyen; faderens arbejde i stalden, legene på høloftet i stalden og i haven; nu vores hus og have, hvor jeg fortæller, at vi på det daværende høloft, nu har tre soveværelser og en stue med udsigt over dalen. Med billedet bliver jeg inviteret ind i fortællingen, og bidrager med min fortælling; jeg bliver en del af denne i det øjeblik han og jeg skaber denne fælles fortælling. Jeg bliver kulturbærer og med denne, vores fælles hverdagshistorie, er et nyt fællesskab skabt... i mødet i billedet.
Det kulturelle udviklingsprojekt i Gagliano Aterno foregår i samarbejde med kommunen, hvor også antropologer og sociologer fra Università della Valle d’Aosta indgår i projektet og dette med inddragelse af kulturarven til at tegne samfundsfællesskabet i et selvforsynende energisamfund. Fotomuseet indgår som et didaktisk rum; som en brobygger mellem fortiden og fremtidens Gagliano Aterno... dér hvor man mødes i billederne; deler fortiden og (re)definerer denne til fremtiden.
Det bliver stadig mere tydeligt, at museer og kulturarvssteder er fundamentale for at re-etablere lokale økonomier, tiltrække besøgende og skabe indtægter. Desuden bidrager disse også til social samhørighed, borgerinddragelse og velfærd; emner, som nationale regeringer, kommunale og regionale forvaltninger i højere grad er begyndt at interessere sig for.
Med fotografiet af stallen i Via San Rocco 23, venligst udlånt af Olivieri Michele, fødtes idéen om at indsamle fotografier, som har repræsenteret Gagliano Aternos kultur gennem flere årtier. Fotografierne er private og udlånt af borgere og personer med interesse i Gagliano Aternos fortid og fremtid.
Med projektet ‘Bjerge i bevægelse’ vil vi ikke kun forsøge at give nyt liv til fællesskabet, vi vil også arbejde for at værne om Gagliano Aternos historie og traditioner.
... objects accumulate positive affective value as they are passed around
Inge Thormann
Telefon: +45 40 686 646
Email: inge@thormann.info
Gagliano Aterno Museo Fotografico: C'era una volta
“Ex asilo”, Via Citarella &
Corte della Sede Comunale, Via Fontana,
67020 Gagaliano Aterno (AQ)
Telefon: +39 3888 131120
Åbningstider sommer: fra morgen til aften
Åbningstider vinter: når der er andre aktiviteter åbne i bygningen