Fotografier og kulturarv

Fotografier kan medvirke til at bevare den fælles kulturarv, men de kan også anvendes til at (re)definere kulturen ; de lokale værdier og traditioner samt hverdagshistorierne. For når de fotograferede motiver i deres fastfrysning samles og organiseres f.eks. i et museum, skaber de ikke blot erindringer om fortiden, men organiserer også disse erindringer i (re)defineringen af fremtiden.

#billedersomdidaktiskredskab

En stor kærlighed til Italien blandet med nysgerrighed og en altid undersøgende interesse i det område, hvor jeg opholder mig, er den grundlæggende drivkraft for etableringen af fotomuseet og mit studie af bjerglandsbyen Gagliano Aterno i Centralitalien. Fotomuseet tjener således til at bevare og udvikle den lokale kultur samt som et laboratorium for studiet af fotografiers betydning i (re)defineringen af landsbyer.

Forberedelserne til fotomuseet tog sin begyndelse allerede i 2013 på den lokale bar, hvor byens mandlige indbyggere nød deres otium over en kaffe og et spil kort. Disse besad et særligt kendskab til landsbyen, dens befolkning og dens hverdagshistorie. De var kulturbærere og jeg spurgte ivrigt ind til deres fortællinger om landsbyen og deres liv i landsbyen, hvorefter samtalen ofte afsluttede med, at vi skulle mødes igen og at de ville medbringe billeder til vores næste møde. Via disse samtaler og fremviste fotografier fik jeg et unikt indblik i byen; dens kultur, dens værdier og dens traditioner og via de fremviste billeder fødtes også idéen om, at den sociale praksis fortællingerne og billederne afstedkom, kunne anvendes til at forbinde kulturbærerne med yngre borgere, medborgere, feriegæster, sommerstuderende og andre som gæstede Gagliano Aterno. Fordi de alle kunne mødes i billederne og deres motiver og således skabe nye fællesskaber, som tog udgangspunkt i den fælles relation og interesse i byen, akkurat som jeg selv havde skabt relationer til de lokale kulturbærere. En email til byens daværende borgmester, en tilladelse til at opsætte billederne på murene i byens middelalderkonvent samt indsamling af billeder fra byen, fra borgere, medborgere og emigrerede familier m.fl., resulterede i den første fotoudstilling C’era una volta… i sommeren 2013. Der kom hurtigt flere billeder til og udstillingen blev således realiseret flere somre ved forskellige lejligheder.

Siden tog et kandidatstudie i Materiel Kultur Didaktik ved Aarhus Universitet i København projektet videre til kandidatspecialet, som omhandlede, hvordan billeder kan samle borgere, medborgere og besøgende i landsbyer i nye kulturfællesskaber, der danner grundlag for en (re)definering af det enkelte samfunds kultur; traditionerne, værdierne og den uskrevne hverdagshistorie.

I sommeren 2023 genåbnede udstillingen i et permanent fotomuseum i Gagliano Aterno og indgår således fremadrettet i (re)defineringen og udviklingen af byen. Og samtidig fortsætter studiet af, hvordan billederne og museet kontinuerligt kan bidrage til udviklingen af fællesskaber... og lokalsamfundet.

Inge Thormann

Master of Arts (MA), Materiel Kultur Didaktik ved Aarhus Universitet i København

(Forholdet mellem mennesker, tid, rum og materialitet i en antropologisk, etnologisk og sociologisk forståelse)

Om

Skriv

Skriv fra studiet Master of Arts (MA) i Materiel Kultur Didaktik på Aarhus Universitet i København

Kandidatspeciale om billeder, affekt og fællesskaber

Opgave om Local Literacy i folkekirken

Fotomuseet

Der var engang... (C'era una volta...) sådan begynder et eventyr, sådan hedder fotomuseet i den italienske bjerglandsby Gagliano Aterno, og sådan begynder denne fortælling. En fortælling om denne landsbys kultur, som deles af folk der har levet hele deres liv i byen, af nye borgere, af folk med feriebolig i byen m.fl.; folk der indgår i byens historie af forskellige årsager og på forskellige tidspunkter i deres liv.

Fotomuseet er etableret med inddragelse af borgere, medborgere og andre med interesse i byen; med deres bidrag af fotografier og fortællinger. Når billedbidragere mødes med mig for at indlevere fotografier, og besøgende på fotomuseet mødes foran billederne, etableres et nyt fællesskab baseret på billedet og dets motiv. En fælles forventning om at traditionerne, værdierne og den uskrevne hverdagshistorier i Gagliano Aterno er indeholdt i mødet i billederne og med involveringen i billederne bliver alle implicerede også kulturbærere. Det er således i denne sociokulturelle proces, kulturen udvikles; det er her (re)defineringen af landsbyen finder sted.

Jeg er pludselig også den, der fortæller om landsbyen og dens indbyggere og er dermed også kulturbærer. Jeg har haft min gang i Gagliano Aterno i flere år, kender befolkningen og kan fortælle deres historie, som ikke længere kun er deres historie, men nu også min historie og når jeg er færdig med at udpege billeder og fortælle, er de unge, jeg deler denne fortælling med, også kulturbærere. Vi deler den samme kulturhistorie via billederne, så den vedbliver at bestå og udvikle sig.

Rekonstruktion af besøg på fotoudstillingen

... motivet repræsenterer hans barndom, hvor han har leget i stalden og i haven og dette vil han invitere mig ind i, nu jeg har indskrevet mig på listen over husets ejere... han er tydeligvis for bevæget af det sort-hvide billede fra 1956-57 til at stoppe fortællingerne. Billedet hvor hans far og naboens brødre står ved stalden, inspirerer ham til at fortælle om oplevelser fra sin barndom og opvæksten i landsbyen; faderens arbejde i stalden, legene på høloftet i stalden og i haven; nu vores hus og have, hvor jeg fortæller, at vi på det daværende høloft, nu har tre soveværelser og en stue med udsigt over dalen. Med billedet bliver jeg inviteret ind i fortællingen, og bidrager med min fortælling; jeg bliver en del af denne i det øjeblik han og jeg skaber denne fælles fortælling. Jeg bliver kulturbærer og med denne, vores fælles hverdagshistorie, er et nyt fællesskab skabt... i mødet i billedet.

Rekonstruktion af besøg hos billedbidrager

Dette kulturelle udviklingsprojekt i Gagliano Aterno foregår i samarbejde med den lokale kommune, hvor også antropologer og sociologer fra Università della Valle d’Aosta indgår i (gen)opbygningen af landsbyen og dette med inddragelse af kulturarven til at tegne samfundsfællesskabet i et selvforsynende energisamfund. Fotomuseet indgår som et didaktisk rum; som en brobygning mellem fortiden og fremtidens Gagliano Aterno... der hvor man mødes i billedene og deler fortiden og samtidig former fremtiden.

Citater

... objects accumulate positive affective value as they are passed around

Uafhængig forsker Sara Ahmed, 2010

Med projektet ‘Bjerge i bevægelse’ vil vi ikke kun forsøge at give nyt liv til fællesskabet, vi vil også arbejde for at værne om Gagliano Aternos historie og traditioner.

Borgmester Luca Santilli, Facebook, 2021

Det bliver stadig mere tydeligt, at museer og kulturarvssteder er fundamentale for at re-etablere lokale økonomier, tiltrække besøgende og skabe indtægter. Desuden bidrager disse også til social samhørighed, borgerinddragelse og velfærd; emner, som nationale regeringer, kommunale og regionale forvaltninger i højere grad er begyndt at interessere sig for.

Direzione Generale Musei, musei.beniculturali.it, 2022

Med fotografiet af stallen i Via San Rocco 23, venligst udlånt af Olivieri Michele, fødtes idéen om at indsamle fotografier, som har repræsenteret Gagliano Aternos kultur gennem flere årtier. Fotografierne er private og udlånt af borgere og personer med interesse i Gagliano Aternos fortid og fremtid.

Inge Thormann, 2023

Kontakt

Inge Thormann

Telefon: +45 40 686 646

Email: inge@thormann.info

Museo Fotografico: C'era una volta

“ex asilo” in Via Citarella

67020 Gagliano Aterno (AQ)

Italien

Telefon: ‭+39 3888 131120‬

Åbningstider sommer: fra morgen til aften
Åbningstider vinter: når der er andre aktiviteter åbne i bygningen